Bookingbetingelser


Du bedes checke på din online-konto eller faktura, at den bookede aktivitet, dato, lokation og tidspunkt er som aftalt. Ved booking af flere events forbeholder SuperEvent sig retten til at tilpasse/ændre rækkefølgen af de bookede events.

Adresse for SuperEvents EventCenter i Rødovre:

SuperEvent: Tæbyvej 3, 2610 Rødovre. Der er gratis parkeringspladser lige foran vores EventCenter og på de omkringliggende veje, samt gode offentlige transportmuligheder. Der vil altid være en instruktør i vores EventCenter senest 15 min. inden arrangement-start. Mødested er hos SuperEvent, Tæbyvej 3.

Betaling (Med mindre andet er skriftligt aftalt i en særskilt kontrakt eller ved en B2B-firma-aftale, gælder følgende betingelser):

Bookinger af FunEvents & Breakout Rooms kan bookes og betales online på vores hjemmesider.
Kontakt os gerne på tlf. 3871 1717, hvis I har brug for hjælp eller vejledning i forbindelse med booking.

Det er muligt at betale gebyrfrit online med MobilePay, Dankort, samt private Visa & Mastercard.
Der opkræves et betalingsgebyr på firmakort (Mastercard/VISA), som svarer til vores omkostning hos nets. Betalingsgebyr refunderes ikke ved evt. afbestilling.
Alle priser er angivet i DKK & beløbet for din booking trækkes fra din konto ved booking.
Hvis du afbestiller indenfor fristen i vores betingelser, vil beløbet automatisk blive tilbageført til det kort, der er betalt med, god fratrukket evt. betalingsgebyr.

Firmakunder kan betale med MobilePay, Dankort, VISA & Mastercard online.
Der opkræves et betalingsgebyr på firmakort (Mastercard/VISA), som svarer til vores omkostning hos nets. Betalingsgebyr refunderes ikke ved evt. afbestilling.
Det er også muligt, at betale via særskilt fremsendelse af faktura til betaling.
Der opkræves et Administrationsgebyr på kr. 200,- inkl. moms, hvis betaling skal ske efter fremsendelse af faktura.
Du vil altid modtage en faktura og kvittering på online betalinger. Administrationsgebyr refunderes ikke ved evt. afbestilling.

Der kan også betales via elektronisk faktura & EAN-nummer. Der opkræves et administrationsgebyr på kr. 200,- inkl. moms. Administrationsgebyr refunderes ikke ved evt. afbestilling.

Kontakt os for aftale omkring særlige betalingsbetingelser, såfremt de er tale om booking af firmaarrangementer, firmafester, teambuilding eller leje af udstyr eller hvis samlede bookingbeløb overstiger kr. 5000,-.

Aflysning eller ned-justering i tid på events (Med mindre andet er skriftligt aftalt i en særskilt kontrakt, gælder følgende betingelser):

Afbestilling af booket tid og udstyr skal ske SKRIFTLIGT senest 21 dage inden arrangementet (det er IKKE nok at ringe med en aflysning).
Ved aflysning 7-21 dage før arrangementet betales et gebyr på 25% af fakturabeløbet (dog min. 500,- i administrations-gebyr).
Ved aflysning 3-7 dage før arrangementet betales et gebyr på 50% af fakturabeløbet (dog min. 500,- i administrations-gebyr).
Ved aflysning 1-3 dage før eller samme dag som arrangementet er booket til, beholdes hele fakturabeløbet.
Bookinger foretaget mindre end 3 uger inden arrangement-dato er bindende og ikke kan aflyses eller ændres.

Særlige betingelser ved aflysning af større ordrer: 
Ved ordrer over kr. 5.000,- gælder desuden at aflysning eller ned-justering skal ske senest 5 dage efter bekræftelse af booking, ellers betales et gebyr på 50% af fakturabeløbet.
Ved ordrer over kr. 5.000,- gælder desuden at aflysning eller ned-justering skal ske senest 21 dage inden arrangementet, ellers beholdes hele fakturabeløbet.
Bookinger foretaget mindre end 3 uger inden arrangement-dato er bindende og ikke kan aflyses eller ændres.

Mad & Drikkevarer:

Der kan medbringes egne drikkevarer i vores EventCentre. Drikkevarer kan indtages på de dertil indrettede områder.
Det er muligt at købe kolde drikkevarer i SuperEvents selvbetjeningsbar før, efter og under arrangementet til fornuftige priser.
Vi har desværre ikke faciliteter til, at sidde hos os og spise.

FunEvents & sikkerhed:

Event-sport er at sammenligne med almindelige sportsgrene. Her kan man komme til skade hvis man er uheldig. Hvis man ikke er indforstået med dette, bør man ikke deltage i aktiviteten. Det er en god idé at medbringe en skifte T-shirt, da vi ikke har badefaciliteter.
Af sikkerhedsmæssige årsager er det ikke tilladt at deltage i arrangementet, hvis man er påvirket af alkohol, medicin eller andre euforiserende stoffer.
SuperEvent forbeholder sig retten til at afvise deltagere, uden reduktion i prisen, hvis det vurderes, at de kan udgøre en risiko for sig selv eller andre ved at deltage i aktiviteten.
SuperEvent’s faciliteter er godkendt af vores forsikringsselskab, vores udstyr er godkendt af Force Technology, hvor dette kræves.

Force majeure og force majeure lignende begivenheder.

Eksempelvis naturkatastrofer, brand, strejker, pandemier o.l.

Såfremt der opstår force majeure ligende begivenheder der gør, at SuperEvent ikke kan gennemføre arrangementet, vil der udstedes et tilgodebevis, således at et booket arrangementet kan flyttes til en ny valgfri dato indenfor 12 måneder. Ud over dette følger booking vores normale bookingbetingelser, d.v.s. at det f.eks. ikke er muligt, at nedjustere eller aflyse bookinger grundet sygdom hos deltagere, eller anbefalinger udstedt fra myndighederne, hvor det ikke er et lovkrav, at holde lukket.

Spørgsmål?

Hvis der er spørgsmål, som ikke er besvaret i denne skrivelse, eller på vores hjemmeside, så kan I kontakte SuperEvent på mail:
post@superevent.dk eller tlf. 3871 1717 (hverdage kl. 10-16). Se desuden vores ”FAQ” (ofte stillede spørgsmål & svar).

SuperEvent ønsker Jer et godt arrangement – I kan godt begynde at glæde Jer!

Ved accept af tilbud pr. mail, eller betaling af faktura bekræftes det samtidigt at ovenstående betingelser er gennemlæst og forstået.